Privatlivspolitik
Senest opdateret 31. oktober 2026
Kalora er en app til at holde styr på kalorier, mad, vand, motion og vægt. Her kan du læse, hvilke oplysninger appen gemmer, hvorfor, og hvordan du får dem slettet. Kort sagt: Vi gemmer kun det, appen skal bruge for at virke. Vi sælger ikke dine oplysninger, og vi viser ikke reklamer baseret på dem.
Hvem er ansvarlig?
Kalora er dataansvarlig for de oplysninger, appen gemmer. Du kan altid skrive til os på support@kalora.dk.
Hvilke oplysninger gemmer Kalora?
- Din profil: køn, alder, højde, vægt, aktivitetsniveau og dine mål. De bruges til at regne dit daglige kaloriemål ud.
- Din dagbog: den mad, du skriver ind, samt vand, motion, søvn, faste og noter.
- Din vægt over tid og dine egne retter og varer.
- E-mail og adgangskode, hvis du selv vælger at gemme din konto. Adgangskoden gemmes krypteret, og vi kan ikke se den.
Oplysninger om vægt, mad og motion kan sige noget om dit helbred. Vi behandler dem kun, fordi du selv skriver dem ind for at bruge appen, og kun til det formål.
Hvor ligger oplysningerne?
Oplysningerne ligger på din telefon. De bliver også gemt sikkert i vores database hos Supabase, som har servere i EU (Irland). Det gør, at du ikke mister dine data, hvis du skifter telefon. Før du gemmer din konto med e-mail, er du anonym hos os: Vi kender kun et tilfældigt id-nummer, ikke dit navn eller din e-mail.
Hvem kan se dine oplysninger?
Kun dig. Din dagbog, din vægt og din profil deles ikke med andre brugere eller med andre firmaer.
Den ene undtagelse er varer, du selv opretter med en stregkode. De gemmes i en fælles database uden dit navn, så andre brugere også kan finde varen, når de scanner den. Varer uden stregkode ser kun du.
Andre tjenester
- Open Food Facts: Når du scanner eller søger efter en vare, sendes stregkoden eller søgeordet til Open Food Facts (openfoodfacts.org) for at finde varen. Der sendes ingen oplysninger om dig.
- Kamera: Billeder af stregkoder og varedeklarationer bliver læst på din telefon og bliver ikke gemt eller sendt til os.
- Skridt: Skridt læses fra din iPhones skridttæller, når du åbner appen. De bliver ikke gemt hos os.
- Påmindelser bliver lavet på din telefon. Vi sender ikke beskeder fra en server.
Hjemmesiden kalora.dk
Hjemmesiden bruger ingen cookies. For at vide, hvor mange der besøger siden, gemmer vi for hver sidevisning kun hvilken side der blev vist, hvilken hjemmeside man kom fra (fx google.com), og om det var en mobil eller en computer. Vi gemmer ikke din IP-adresse eller noget andet, der kan bruges til at genkende dig. Beregnerne regner kun i din browser, og det, du skriver i dem, bliver ikke sendt til os.
Hvor længe gemmer vi dem?
Så længe du bruger Kalora. Sletter du dine data eller din konto, bliver de fjernet fra vores database med det samme.
Sådan sletter du dine data
I appen: Mere → Fortrolighed. Der kan du vælge
- Slet mine data, som fjerner din dagbog, vægt, retter og profil, men beholder kontoen, eller
- Slet min konto, som sletter kontoen og alt, der hører til den.
Du kan også skrive til support@kalora.dk, så sletter vi det for dig.
Dine rettigheder
Efter databeskyttelsesreglerne (GDPR) har du ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig. Du har også ret til at få dem rettet, slettet eller udleveret, og til at gøre indsigelse. Skriv til os, så hjælper vi. Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.
Børn
Kalora er lavet til personer på 14 år og derover.
Ændringer
Ændrer vi denne politik, opdaterer vi datoen øverst. Ved større ændringer fortæller vi det i appen.